I grove træk vil jeg sige at det handler meget om at man ikke anerkender psykologiens omstændigheder.
Med somatiske lidelser kan du (sat på spidsen) gå til lægen, få en diagnose, få en pille, og uanset om lægen er en flink fyr eller en usympatisk idiot, så virker pillen lige godt (eller dårligt). Du skal ikke selv gøre andet end at tage den, lægen skal ikke gøre andet end at give dig den.
Ved en psykolog er det helt anderledes. For det første skal der være en tillidsfuld alliance, så du føler du kan tale ud om de ting der er svære og ubekvemme. Den skal psykologen kunne fremkalde, før der overhovedet kan blive tale om terapi, og det er ikke alle psykologer der kan finde ud af det.
Dernæst skal man selv som patient ville det. Nok til at sætte sig ned og være seriøst til stede i at konfrontere noget utilpashed, i mange (kumulativt) timer. Det er ikke bare at sætte sig ned og deltage passivt.
Men hvis man gør det, og psykologen ikke blot kan sit psykologiske fag, men også er god til at danne en terapeutisk alliance, så rykker det virkelig.
Det er vigtigt at forstå at en god psykolog ikke bare giver dig luft til at komme igennem en svær situation. Det kan en god ven og en øl også. Det, man går til psykolog for, er for at vokse som person, på en måde der gør at man både kommer ud af psykiske udfordringer OG lærer at leve på en måde hvor man undgår dem.
I grove træk vil jeg sige at det handler meget om at man ikke anerkender psykologiens omstændigheder.
Med somatiske lidelser kan du (sat på spidsen) gå til lægen, få en diagnose, få en pille, og uanset om lægen er en flink fyr eller en usympatisk idiot, så virker pillen lige godt (eller dårligt). Du skal ikke selv gøre andet end at tage den, lægen skal ikke gøre andet end at give dig den.
Ved en psykolog er det helt anderledes. For det første skal der være en tillidsfuld alliance, så du føler du kan tale ud om de ting der er svære og ubekvemme. Den skal psykologen kunne fremkalde, før der overhovedet kan blive tale om terapi, og det er ikke alle psykologer der kan finde ud af det.
Dernæst skal man selv som patient ville det. Nok til at sætte sig ned og være seriøst til stede i at konfrontere noget utilpashed, i mange (kumulativt) timer. Det er ikke bare at sætte sig ned og deltage passivt.
Men hvis man gør det, og psykologen ikke blot kan sit psykologiske fag, men også er god til at danne en terapeutisk alliance, så rykker det virkelig.
Det er vigtigt at forstå at en god psykolog ikke bare giver dig luft til at komme igennem en svær situation. Det kan en god ven og en øl også. Det, man går til psykolog for, er for at vokse som person, på en måde der gør at man både kommer ud af psykiske udfordringer OG lærer at leve på en måde hvor man undgår dem.