Betalingsmur. Men jeg ville netop forvente af et universitet at de havde statistik på karakter ved optagelse, gennemførselsprocent og -tid. Og så lyder det simpelthen for mærkeligt at løse pladsproblemer med et fast adgangskrav på tværs af alle studier - så har man da i hvert fald tydeligt signalerer at man grundlæggende er ligeglad med hvilke fag der måtte ryge i svinget?
Nyheder
For alle nyheder, hvad end de måtte omhandle.
Regler
1. Brug artiklens titel
Titlen på indlæg skal være titlen på nyhedsartiklen der linkes til. Du må dog gerne oversætte titlen hvis den ikke er på dansk, så længe oversættelsen er retvisende. En alternativ titel (fx i tilfælde af clickbait) eller vigtig supplerende information kan angives i kantede parenteser. Fx: "Clickbait titel [Beskrivende titel]". Dette sikrer at titlen på artiklen ikke er misvisende.
2. Brug ikke tekstfeltet ("body")
Link udelukkende til artiklen og brug ikke tekstfeltet ("body" på engelsk). Hvis du vil tilføje noget, så skriv en kommentar. Dette sikrer at debatten foregår fra et neutralt synspunkt der tager udgangspunkt i artiklen, og ikke en bestemt vinkling skrevet i tekstfeltet. Undtagelse: Det er tilladt at dele et referat af en artikel bag betalingsvæg i tekstfeltet.
3. Kun nye artikler
Artikler skal være mindre end en uge gamle. Dette sikrer at artikler faktisk er nyheder.
4. Debat-indlæg og andet skal markeres
Det er tilladt i et begrænset omfang at indlægge artikler der ikke som sådan er nyhedsartikler (fx debat-indlæg), men sådanne artikler skal markeres med [Debat] el. lign. mærkat i titlen af indlægget inden titlen på artiklen. Dette sikrer at brugere er klar over den potentielle højere bias der kommer fra debat-indlæg og sikrer at debat-indlæg ikke bruges til at skubbe en agenda.
Husk også at følge Feddit.dks generelle regler.
Det er netop med en underbygget begrundelse i gennemførselsprocent og tid etc., at man universitetsledelsen vil dimensionere som planlagt:
Når man på SDU er endt på et krav på 7, er det efter en nøje gennemgang af statistikkerne. De, der kommer ind med lavere karaktergennemsnit fra gymnasiet, dropper langt oftere ud. De går også ledige i længere tid efter endt universitetsuddannelse, viser SDU’s egne undersøgelser.
Sidste år talte de om et snit på 6, men det har de så valgt at forhøje til 7. Der er ret stor intern modvilje mod politikken, men det har ledelsen indtil videre valgt at se stort på. Jeg kunne godt tænke mig et system hvor praktiske prøver også var en mulighed for at komme ind. Så man enten kunne have snittet eller kunne klare sig tilpas godt til en prøve ikke ulig det finske system.
Tja, jeg synes det lyder lidt mindre tosset nu - men stadig en smule klodset at gøre det på tværs af alle fag uden at vide lidt mere om de sandsynlige konsekvenser. Og måske ikke så mærkeligt med intern modstand, hvis der potentielt skal lukkes for nogle fag. Forhåbentlig kan det højne kvaliteten på de resterende fag.
Jeg kunne godt tænke mig et system hvor praktiske prøver også var en mulighed for at komme ind. Så man enten kunne have snittet eller kunne klare sig tilpas godt til en prøve ikke ulig det finske system.
Vi har jo allerede kvote2 som netop tillader folk at komme ind på anden merit end deres gennemsnit fra en ungdomsuddannelse, f.eks. relevant erfaring fra arbejde eller fritidsaktiviteter (hvis det kan dokumenteres selvfølgelig)
Ja vi har kvote 2, men hvis alle skal have mulighed skal systemet nok laves om, så der ikke udelukkende er tale om merit, men også en egentlig prøve indenfor det felt, de ønsker at studere. Eller i den dur.
Der ved jeg ikke om jeg er enig i. Det kræver en form for udholdenhed og evne til at holde motivation over lang tid at komme igennem en lang videregående uddannelse, noget som en enkelt prøve på ingen måde tester for. Bare fordi man måske har den boglige viden betyder det ikke man har evnerne til at færdiggøre det, der virker kvote2 systemet meget mere retvisende. Det boglige kan man næsten altid lære, men evnen til at holde ved er markant sværere at tilegne sig.
Ofte handler det lige så meget om modenhed, mange er bare ikke klar til en uddannelse når de kommer direkte fra gymnasiet (og var måske slet ikke klar til gymnasiet) selvom de sagtens kan tage sig sammen til en enkelt prøve. sådan en var jeg selv, jeg kom ud med et ret dårligt gennemsnit. Havde jeg kunne komme uden om min dårlige studentereksamen ved bare at tage en prøve, så var jeg med garanti droppet ud inden jeg blev færdig.
Så længe der er en reel chance for at komme ind med kvote2, så syntes jeg egentlig at systemet fungerer efter hensigten.
Jeg er ikke helt uenig med dig og jeg ønsker heller ikke at indføre 100% test, som absolut kan være misvisende, men en blanding af de to ville være optimal. En blanding af test, merit og motiveret ansøgning (måske?). Jeg er helt enig i modenheden/skoletrætheden og så nok helst at alle var nødt til at komme ud af skolesystemet inden de kan fortsætte. Og bevares, her er jeg forudindtaget, det var hvad jeg selv gjorde. Jeg er usikker på om jeg med den "nye" skala ville komme ind på SDU, men jeg klarede meget fint på universitetet, måske fordi jeg havde to år inden jeg begyndte. Så længe systemet ikke skævvrider socialt, mere end det gør i forvejen, er det måske fint.
Det er deprimerende læsning. Jeg er ikke overbevist om, at der på sigt kommer noget godt ud af at bruge karakterer til at bedømme hvem der skal på universiteterne eller ej. Der kan være mange grunde til, at individer klarer sig dårligt på ungdomsuddannelserne, men senere finder sig selv eller finder nye interesser. Potentielt vil det betyde et tab af ellers dygtige forskere og arbejdere.
At Ringsmose træffer valget uden at kunne se hvilke konsekvenser det får, er heller ikke tillidsvækkende.