this post was submitted on 28 Mar 2025
23 points (100.0% liked)

Feddit.dk

1172 readers
71 users here now

Et meta-forum for nyheder, meddelelser og debatter omkring Feddit.dk i sig selv.

Man er også velkommen til at poste her hvis der ikke er nogen andre fællesskaber der passer.

founded 2 years ago
MODERATORS
 

Botten strejker stadig

you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[–] EvilCartyen@feddit.dk 5 points 2 weeks ago (9 children)

Er du ked af det pga. at fasten er svær, eller hvad er der los?

[–] Nangijala@feddit.dk 4 points 2 weeks ago (8 children)

Jeg tror ramadanen måske forstærker nogle følelser en lille smule da jeg generelt har oplevet træthed og gnavenhed i løbet af måneden, men min tristhed handler om nogle andre ting.

Vil nødig sidde her og have alt for ondt af mig selv når nu andre mennesker har været igennem lang værre ting end mig, men jeg synes godt nok det sidste halvandet års tid har været barskt. Der skete bare rigtig mange dårlige ting sidste år i næsten alle hjørner af min tilværelse og faktisk fra uge til uge det meste af tiden. Karriere, venner og familie - alt og alle gennemgik bare nogle mega svære ting sidste år og jeg selv var så stresset og presset at der er flere måneder af 2024 jeg overhovedet ikke kan huske. Heldigvis var der ikke folk der døde og alt sådan noget, men stadig. Bare et helt år i modvind og så håbede jeg jo lidt at i år ville blive lidt nemmere på nogle områder og nu ser det så ud til at der er nogle ting vi blev sat i sigte som ikke kommer til at ske pga. toldkrigen.

Så jeg har nogle dage hvor jeg bare er mega ked af det over at det skal være så skide svært hele tiden og samtidig er jeg frustreret på mig selv over at jeg ikke er bedre til at håndtere det. Altså, jeg er ikke helt håbløs, for så sad jeg her jo nok ikke ligenu, men ville da ønske at jeg kunne banke hjernen i gang og tænke brugbare tanker i stedet for at forfalde til angst og dommedagssyn nogle gange.

Var ved lægen tidligere på ugen fordi jeg har døjet med nogle fysiske skavanker der er kommet som følge af den enorme stress jeg var under sidste år og de er langsomt ved at gå væk igen. Min læge sagde til mig at kroppen heldigvis er god til at reparere sig selv ovenpå svære tider så den visdom vil jeg bruge i forbindelse med psyken også. Har en masse planer og ideer til ting jeg vil gøre når ramadanen endelig er slut og jeg kan få tanket energien op igen og jeg håber virkelig at det kan være med til at gøre fremtiden lidt mindre træls end den føles ligenu. Kan jo kun lykkes med mit gakkede liv, hvis jeg har ja-hatten på, ikåh? Så ja. Jeg skal bare lige tude af og tage mig sammen igen og det tror jeg nogle feel good film og nogle flere gåture ville kunne hjælpe med!

[–] leds@feddit.dk 3 points 2 weeks ago (1 children)
[–] Nangijala@feddit.dk 2 points 2 weeks ago* (last edited 2 weeks ago)

No worries 🤗 træthed og gnavenhed er nok mere et udtryk for at faste en hel måned. Har efterhånden regnet ud at mit niveau af træthed og irritation den ene dag kan spores tilbage til hvor meget jeg har fået til iftar den forrige. Hvis jeg gjorde det præcis som anbefalet i Islam så ville jeg fucking dø, mand xD især fordi ramadanen bare er på hardcore mode i Danmark sammenlignet med et muslimsk land. Jeg har guflet rigtig meget ris og kartofler, grøntsager osv som lægger en god bund, der tager lang tid at fordøje. Har også, til min overraskelse, lært at suppe er fucking no go. Jeg havde ellers hørt om hvordan suppe er længe om at blive fordøjet i kroppen og prøvede derfor at spise gode supper i starten, men der var simpelthen ikke nok næring og gods i det og jeg måtte døje med ekstrem træthed dagene efter suppe. Så ris og kartofler, grønt og et eller andet kød. Hver dag, hvis muligt. Vi hsr en lokal thai restaurant i mit område som vi har bestilt fra et par gange i løbet af måneden og det har virkelig kunnet noget. Hold da kæft. Springer rundt som en lille duracelkanin dagen efter.

På den måde er det faktisk ret sjovt at prøve det. Måske ikke imens at det står på, men bagefter kan man se hvordan mad påvirker kroppen forskelligt og hvad det gør ved en af faste i en måned. Har også startet nogle spændende samtaler med folk. Både samtaler om ramadanen rent praktisk, hvordan virkeligheden er i muslimske lande under ramadanen, hvilke emotionelle faste alle gennemgår i løbet af måneden og sågar kritik af ramadanen som koncept og de hykleriske aspekter af den. For mig er det bare en spændende måde både st lære mig selv bedre at kende på, men også at lære mere om en kultur jeg egentlig ikke er en del af, men gerne vil forstå bedre og afmystificere. Synes generelt livet er lidt sjovere hvis nogle af de der vægge vi bygger op mellem os bliver pillet en anelse ned.

Men jo! D3 vitamin er mega vigtigt også og jeg skal i det hele taget ud og gå en masse dejlige og lange ture når ramadanen er slut og jeg er tilbage på fuld styrke. 😀

load more comments (6 replies)
load more comments (6 replies)