12
Hvad er jeres yndlings julegodte?
(feddit.dk)
Her kan du spørge andre brugere om lige hvad du vil. Intet spørgsmål er for småt og der findes ingen dumme spørgsmål.
Min islandske kone har introduceret mig til "malt og appelsin", som er blevet et stort hit herhjemme ved juletid.
"Malt" er en drik med maltekstrakt. Tænk ekstra sød nisseøl med et hint af karamel, uden alkohol.
"Appelsin" er en appelsinvand, helst fra bryggeriet Egils.
De to blandes, typisk i forholdet 1:1, selvom der sikkert er en masse varianter blandt individuelle familier.
Drikken er så populær at den kan fås færdigblandet. Elsker at dåsen stort set er en half-and-half mash-up at de to produkter 😊
Dåsen proklamerer "Þjóðardrykkur íslendinga síðan 1955", "Islands nationaldrik siden 1955", men ved ikke helt hvor korrekt det er.
Da ingen af ingredienserne kan fås herhjemme (til en rimelig pris, i hvert fald) har jeg skruet denne nødløsning sammen:
1 del nisseøl/hvidtøl (brand underordnet, men helst en med så megen maltsmag som muligt)
1 del appelsinvand (så orange som muligt; Harboe er bedst, men undgå Light-varianten)
optional: hvis man kan finde pulver af rålakrids kan en knivspids tilføjes øllet inden blanding.
Hæld øllet i en kande. Tilføj forsigtigt appelsinvand. Formålet med forsigtigheden er at bevare så meget kuldioxid som muligt. Undgå at røre rundt af samme årsag. Serveres straks.
OBS: da vi ikke har Malt herhjemme er denne variant meget svagt alkoholisk, da nisseøl/hvidtøl har alkohol i. Den halveres dog af appelsinvanden. Vi serverer drikken for vores børn, men husk selv at tage stilling til det hvis I har sådan nogen 👌
Hold nu kæft det lyder lækkert det der. Du mindede mig om endnu en julegodte, hvidtøl/nisseøl. Jeg elsker det stads, og dermed lyder det også som om jeg ville elske det det her islandske malt og appelsin. Jeg bliver nødt til at prøve at lave det hjemme tror jeg, men jeg er i England, og får nok lidt svært ved at skaffe nogle ordentlige ingredienser, men jeg kan måske få fremstillet en tilsnigelse.
Skål, og god jul! 🎅 🎄
Tvært imod, jeg tror du er bedre stillet end os andre!
Kig efter "malt beer".
Med appelsinvand er jeg lidt på bar bund, da jeg ikke kender markedet/udvalget, men tommelfingerreglen er at gå efter den der har den mest giftige orange farve (da de typisk er sødere, baseret på egne data), og undgå Fanta 😊👌
*tilføjer til indkøbslisten
Jeg ved ikke om jeg når at prøve det i år, men malt beer og appelsinvand kan man vist få hele året.
That's the spirit! 😁🤘