13

Jeg ved ikke, om I andre har fulgt med i den seneste udgave af Reddit-gate, hvor Politiken har kastet sig ud i et angreb mod de de to danske gossip subs. Specifikt er problemet, at anonyme profiler kan bringe sladder til torvs uden at skulle kunne verificere deres påstande, hvilket går udover et ret bredt spektrum af offentlige personer.

journalisterne har lært noget siden sidste omgang og det samme har de fire influencere de interviewer: i denne omgang bliver det flere gange pointeret at Reddit er et sted med mange nicheinteresser og det her kun er en lille del af det. Der hvor kæden så springer af, er når der alligevel fokuseres benhårdt en lille del af et stort forum. Det ville give ligeså meget mening (igen) at gå efter lukkede facebookgrupper. Stråmanden den anden vej fra "jo men hvis influencere ikke løj og blokerede os, ville vi ikke være anonyme og sladre" er ligeså håbløs.

Lang historie kort synes jeg ikke kritikken er specielt overraskende eller nuancerende, men debatten om anonymitet og det, som ellers ville være injurier, er mere interessant. Jeg værdsætter selv at kunne være anonym, men der følger også et ansvar med, som jeg synes dette forum er et godt eksempel på: man skal opføre sig ordentligt. Er vi der, hvor man skal lovgive efter den laveste fællesnævner, som ikke kan administrere anonymitet eller skal offentlige personer "tage sig sammen"? Det bliver ikke sidste gang, vi kommer til at se en lignende debat, så hvad er den gode løsning?

you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[-] SorteKanin@feddit.dk 9 points 7 months ago

Jeg har ikke hørt om det. Bruger ikke reddit meget nu om dage og har aldrig været interesseret i de der subs.

Jeg tænker at hvis der er noget der burde lovgives omkring så er det vel ordentlig moderation. Jeg tror ikke du kan gøre anonymitet ulovligt; det kan jeg ikke se hvordan du ville håndhæve i praksis (udover at kræve MitID på alle sider på internettet? Ikke realistisk). Men at der er nogle grundregler for hvordan online steder skal modereres er måske realistisk (selvom jeg ikke er sikker på om sådan en lovgivning er nødvendig).

Men så skulle den danske stat jo fortælle Reddit når de mener at et ulovligt sub bør lukkes. Det er så der det bliver lidt underligt fordi Reddit er et amerikansk firma. Jeg synes det er meget problematisk den måde vi har overladt den offentlige debat og vores online steder til amerikanske virksomheder. Det svarer lidt til at man solgte Rådhuspladsen til et andet land som så kunne styre hvordan det offentlige rum bliver brugt.

[-] joey_moey@feddit.dk 5 points 7 months ago

Gode pointer, men du glemmer det vigtigste. Hvis pludselig DK skulle kunne diktere hvad der må gøres og skrives online, så bare vent og se hvordan, Kina, Rusland og andre lømmelstater begynder at misbruge det. Vi er nødt til at gå forrest med ytringsfriheden, der er ingen vej udenom.

At det så er Politiken, der er fortaler for censur, det bør ikke komme bag på nogen. Der er dele af borgerlig politik, der bare aldrig kommer til at harmonere med den danske mentalitet, og det kommer altså til udtryk i denne slags debatter.

[-] SorteKanin@feddit.dk 2 points 7 months ago* (last edited 7 months ago)

Hvis pludselig DK skulle kunne diktere hvad der må gøres og skrives online

Det gør staten jo på nogle måder allerede. Hvordan er det du mener andre lande kan misbruge det? Oprigtigt spørgsmål. Vi har heller ikke lyst til at have "absolut ytringsfrihed". Det er en balancegang.

[-] Underbroen@feddit.dk 4 points 7 months ago

Som jeg husker det, er det et af kravene fra Reddits side, at du ikke poster noget ulovligt (så altså allerede krav om hvordan der modereres), men hvis de ikke håndhæver det, er man jo ligevidt.

Det bliver også virkelig hurtigt en glidebane, hvis man forsøger at lovgive sig ud af en sag som denne. I hvert fald hvis det skal gøres konsekvent.

Og uden at gribe til stråmandsargumenterne om hvorvidt influencere har rent mel i posen: hvis det skal slås fast, at en sub er ulovlig pga. injurier, så skal det vel efterprøves ved en domstol, og jeg ved ikke om folk har lyst til at bevise ved en domstol, at de ikke har været utro, at de ikke har diagnoser eller at alle rygter om dem er usande. Det er ikke en tur, jeg gerne ville igennem.

this post was submitted on 20 Mar 2024
13 points (100.0% liked)

Spørgsmål og Svar

288 readers
12 users here now

Her kan du spørge andre brugere om lige hvad du vil. Intet spørgsmål er for småt og der findes ingen dumme spørgsmål.

Regler

  1. Indlæg skal være reelle spørgsmål som er spurgt i god tro. Indlæg må ikke være brok skjult som et spørgsmål og spørgsmål må ligeledes ikke være ladede.

founded 1 year ago
MODERATORS