Jeg fik set noget anime mens jeg var på ferie. Startede med Erased, en kort anime på 12 episoder og virkelig god. Det er en thriller tidsrejse-historie så ikke overraskende at jeg godt kan lide den.
Så har jeg set første sæson af The Ancient Magus' Bride og startet på anden sæson. Det er små subplots eller slice-of-life i et interessant fantasy-univers inspireret af diverse folkemyter. Med det er der blandet noget drama/"romantik" (romantik er nok et lidt stærkt ord at bruge om det) omkring forholdet mellem de to hovedpersoner. Den er god, selvom den tager plottet meget stille og roligt/langsomt, men det er en del af charmen. Animationen og soundtracket er fantastisk.