Som med alt i livet er trump en unuanceret torsk. Jeg tror at de fleste af os, der foragtede de sidste ti års diversitetspropaganda foragtede den version af det, som kørte den helt ud i det hysteriske og vi foretrak at diversistet blot var noget, der fik lov at være der naturligt uden at virksomheder og aktivister kæftede op om det hele tiden, på bekostning af produkter og kunst og sågar menneskers merit.
Trumps forståelse af det hele er at alle former for diversitet er forkert og skal fjernes. Ikke flere farvede mennesker nogle steder, ikke nogen trans og homoseksuelle nogen steder og ingen kvinder nogen steder. De skal fjernes og have deres rettigheder taget fra dem og virksomhederne skal holde op med at hyre dem og på nogen måde snakke om at støtte op om bestemte mærkesager. Fx kunne jeg godt forestille mig at Trump ville anse en brystkræftkampagne som diversitetspropaganda fordi det er så amøbeagtig hans hjerne er.
Og selv sidder jeg her efter ti års irritation over mediernes militante diversitetspis og hader Trumps håndtering af det endnu mere. Nogle gange har jeg lyst til at skrige over at ekstremister er dem der får talerstolen konstant og at balancerede og moderate holdninger systematisk er blevet udskammet og tiet ihjel af henholdsvis klovnene på den ene yderkant og nu klovnene på den anden yderkant. De bruger hinandens ekstremisme til at retfærdiggøre deres egen og det er os normale mennesker i midten der taber.
Knep en kost, Trump.
This feels like the modern version of those people who gave out the numbers on their credit cards back in the 2000s and would freak out when their bank accounts got drained.