Bekymringen er at de ikke føler sig som en del af fællesskabet hverken på arbejdspladsen eller i deres fag, og derfor ikke engagerer sig i deres eget arbejdsliv.

Det tager tid at opbygge specialviden, så muligheden for videreuddannelse og forfremmelse er større hvis de er "loyale". Særligt hvis de skifter mellem forskellige fagområder, så kan det være vanskeligt at avancere, og de risikerer derfor at blive fanget i kedelige jobs.

Hvis de skifter mellem tilsvarende jobs bare for at få mere i løn, så kan de nok følge inflationen på den måde, men heller ikke mere. De kunne potentielt set øge deres indtægt mere ved at avancere.

Hvis ikke de avancerer, så sidder de også på en stilling som måske egentlig var bedre egnet til en nyuddannet.

Anyway, det er primært et problem for at arbejdsgivere hvis de ikke kan tilbyde jobs med mulighed for karriere og lønudvikling. De kan sikkert godt finde ansatte til deres jobs, men de mister viden i virksomheden hver gang der skiftes ud og virksomheden misser også udviklingen hvis ikke deres ansatte dygtiggøre sig.

Det er lettere irriterende for fagbevægelsen, hvis de flakker mellem forskellige fag, for så kan de ikke organiseres og det er vanskeligt at gøre noget for dem. Det er uhensigtsmæssigt hvis mange ikke føler et fagligt fællesskab og i stedet shopper efter de bedste vilkår uden selv at bidrage til at udvikle bedre vilkår der hvor de er.

Så det er hele vejen rundt at det stagnerer når ansatte hopper rundt uden udvikling.