view the rest of the comments
Nyheder
For alle nyheder, hvad end de måtte omhandle.
Regler
1. Brug artiklens titel
Titlen på indlæg skal være titlen på nyhedsartiklen der linkes til. Du må dog gerne oversætte titlen hvis den ikke er på dansk, så længe oversættelsen er retvisende. En alternativ titel (fx i tilfælde af clickbait) eller vigtig supplerende information kan angives i kantede parenteser. Fx: "Clickbait titel [Beskrivende titel]". Dette sikrer at titlen på artiklen ikke er misvisende.
2. Brug ikke tekstfeltet ("body")
Link udelukkende til artiklen og brug ikke tekstfeltet ("body" på engelsk). Hvis du vil tilføje noget, så skriv en kommentar. Dette sikrer at debatten foregår fra et neutralt synspunkt der tager udgangspunkt i artiklen, og ikke en bestemt vinkling skrevet i tekstfeltet. Undtagelse: Det er tilladt at dele et referat af en artikel bag betalingsvæg i tekstfeltet.
3. Kun nye artikler
Artikler skal være mindre end en uge gamle. Dette sikrer at artikler faktisk er nyheder.
4. Debat-indlæg og andet skal markeres
Det er tilladt i et begrænset omfang at indlægge artikler der ikke som sådan er nyhedsartikler (fx debat-indlæg), men sådanne artikler skal markeres med [Debat] el. lign. mærkat i titlen af indlægget inden titlen på artiklen. Dette sikrer at brugere er klar over den potentielle højere bias der kommer fra debat-indlæg og sikrer at debat-indlæg ikke bruges til at skubbe en agenda.
Husk også at følge Feddit.dks generelle regler.
Helt enig. Jeg har ikke meget tiltro til de store, kommercielle sociale medier.
Men bliver Facebook ikke modereret i hoved og røv? Man kan selvfølgelig argumentere for kvaliteten af moderationen, men så vidt jeg ved bruger de da en del penge på det? Eller er det en anden form for moderation du tænker på?
De bruger ikke nok ressourcer på det, det er helt sikkert. Man skal ikke søge langt for at finde nogle rimelig vilde kommentarer, bare på den danske del af Facebook.
Problemet er vel at deres moderation kun er der for at undgå at folk bliver for forargede og går væk fra platformen. Så altså deres moderation er motiveret af penge, ikke af debattens kvalitet. Jeg tror der skal meget til for at noget bliver fjernet fra Facebook. De små ting der ikke får nogen rapporter sker der nok ikke noget med. Og så kan en ubehagelig kultur sagtens langsomt vinde frem (som vi jo har set).
Det er selvfølgelig også en meget stor opgave Facebook står med, med det antal brugere de har. Men samtidig har de altså også umådeligt mange penge som de kunne bruge til at hyre moderatorer.
Men selv hvis de hyrede mange flere moderatorer er jeg ikke sikker på det ville være en god løsning. Reddit's moderationsmodel virker i min optik rigtig godt, fordi den naturligt deler moderationsopgaven op hos forskellige brugere i forskellige fællesskaber. Det har flere fordele:
Altså i bund og grund følger det jo bare meget mere den naturlige menneskelige psykologi vi har fra naturens side, hvis du spørger mig. Forskellige mennesker har forskellige holdninger til moderation og forskellige fællesskaber har forskellige standarder. Præcis som når man i gamle dage havde en vis kultur i en landsby og en anden kultur i en anden landsby. Eller udskift landsby med butik, eller café, eller fagforening eller den slags.
Facebook og X (tidligere kendt som Twitter) har det med at blande alle folk i en stor gryde og lave et kæmpestort "bytorv" hvor alle regler og normer er ens. Men folk er ikke ens! Vi er alle forskellige og har behov for forskellige fællesskaber, normer og roller, og det kan afhænge meget af situationen og personerne. De behov opfylder vi helt naturligt (som var vi ur-mennesker) i det virkelige fysiske liv, men det sker ikke af sig selv på nettet, nok fordi folk bliver blandet for meget sammen og behandlet som en samlet masse, i stedet for det komplekse virvar af sociale netværk vi i virkeligheden er.
Nå, den blev lidt længere end jeg havde tænkt mig, men jeg håber den forklarer min "filosofi" i denne sammenhæng.
Jeg synes i bund og grund du har ret, men blander du ikke lidt nogle ting sammen?
Facebooks moderation skal som minimum overholde et lands love. Det er jeg enig i, at de kunne blive bedre til da de ikke er hurtige nok, men de accepterer det ikke og sletter det, når der når hele vejen i gennem systemet Dernæst så skal moderationen opretholde nogle retningslinjer som er udstukket fra Facebook. Jeg er enig i, at de virker som om de ret hårdt optimeret mod at tjene penge gennem engagement. Der mener jeg dog ikke, at det er et mangel på ressourcer, men en omprioritering af, hvor deres værdier som firma ligger
Jeg tror heller ikke, at en model som Reddits og Lemmys nødvendigvis er en del af løsningen. Den model findes også på Facebook. Hver side kan selv vælge at slette kommentarer og i grupper kan udvalgte moderatorer slette alt fra kommentarer til opslag
Jeg tror nu stadig, at den linkede artikel har fat i noget af det rigtige, hvis vi gerne vil have den del af problemet som er misinformation. Det betyder ikke, at det også er løsningen for alt det andet som du nævner. Vi skal bare snakke et sprog som Facebook forstår: penge
Jeg overvejede slet ikke landelove da jeg faktisk ikke ved hvordan det fungerer. Skal en hjemmeside kun opretholde love for det land hvor den er hostet? Eller hvor man kan tilgå den? Jeg er ikke advokat. Men jeg synes ikke det er særlig relevant - hvis landelove er hvor baren er sat, så er standarden for lav. Der er meget ubehagelig opførsel der ikke er ulovligt (og det bør det heller ikke være; man bør kunne skrige og skråle uden at få en bøde eller komme i fængsel, men det betyder ikke at man ikke bliver bandlyst fra et onlineforum).
Jeg har meget lidt tiltro til at Meta kan omprioritere deres værdier til noget bedre 😅. Men jeg er da parat til at blive glædeligt overrasket.
Jo, det er rigtigt. Men jeg synes ikke helt det fungerer på samme måde. Jeg er ikke helt sikker på hvad det er der gør det, men folk lægger ikke mærke til den slags regler på samme måde på Facebook og de bliver ikke overholdt i samme grad som de gør på Reddit/Lemmy, hvis du spørger mig. Det er noget med grænsefladen og måden man interagerer på.
Det har nok også noget at gøre med at der jo ikke er de regler på folks egne sider, altså posts fra en side eller person uden nogen gruppe. Eller de er der i hvert fald kun hvis den person/side selv bruger ressourcer på at moderere deres side og det gør de færreste, efter min erfaring.
På Reddit/Lemmy kan fællesskaber også lukkes for ikke at være godt nok modereret. Noget lignende kan nok godt ske på Facebook men jeg tror det kræver mere. Der er bare ikke det samme incitament til at moderere debatten på Facebook som der er på Reddit/Lemmy.
Eller måske er jeg bare biased imod Facebook? 😅 Jeg taler bare ud fra min egen erfaring i hvert fald. Det er ikke fordi jeg er storforbruger af Facebook så jeg er ikke ekspert som sådan.