13
submitted 10 months ago by pomfritten@feddit.dk to c/nyheder@feddit.dk
you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[-] farsinuce@feddit.dk 6 points 10 months ago* (last edited 10 months ago)

Femtisyv er både lettere at forstå og mere intuitiv tale. Det er jeg tooghalvfems procent sikker på.

[-] bobslaede@feddit.dk 6 points 10 months ago

Det giver god mening at ændre det. Vores gamle talnavne er baseret på en gammel måde at tælle på.

Tallene halvtreds, tres, halvfjerds, firs og halvfems er de forkortede former af henholdsvis halvtredsindstyve, tresindstyve, halvfjerdsindstyve, firsindstyve og halvfemsindstyve. De ender alle på -sindstyve der består af sinde, der betyder 'gange', og tyve. Der er altså i alle disse tal tale om en sneseberegning hvor et tal ganges med tyve.

Sproget.dk

Vi tæller ikke på den slags mere, så der er ingen grund til at tallene har de navne.

[-] EvilCartyen@feddit.dk 6 points 10 months ago

Vi tæller slet ikke når vi bruger tal i talesproget. Ord er tegn - deres etymologi har ikke nogen indvirkning på hvordan de processeres i hjernen. Lidt ligesom at du ikke tænker over at præpositionen 'hos' kommer fra 'hus' - det er en historisk kuriositet, ikke andet.

[-] ArcticDagger@feddit.dk 6 points 10 months ago

Men det samme gør sig vel ikke gældende for et menneske, der endnu ikke robust har lært talsystemet - for eksempel, et barn? Selvfølgelig kan man lære et talsystem, der kun består af symboler uden nogen som helst forbindelse til hinanden, men det må da være lettere at lære et talsystem, hvor man kan ræsonnere sig frem til at en-ti-fem er større end en-ti-tre, fordi tre < fem?

Det baserer jeg udelukkende på mine egne fine fornemmelser, men jeg vil elske at læse om noget forskning på området!

[-] EvilCartyen@feddit.dk 7 points 10 months ago* (last edited 10 months ago)

men det må da være lettere at lære et talsystem, hvor man kan ræsonnere sig frem til at en-ti-fem er større end en-ti-tre, fordi tre < fem?

Jamen det er jo spørgsmålet, og jeg er ikke sikker på svaret er så klart. Når det kommer til dansk fonologi, for eksempel, er den temmeligt kompliceret og danske børn lærer at tale med lidt forsinkelse ift. børn der taler sprog med mindre kompliceret fonologi. Men det retter sig med tiden. Det kan jo sagtens være det samme er tilfældet her.

Men bevares, hvis man i pædagogisk øjemed har lyst til at sige en-ti-fem i steder for femten så skal man da bare gør det. Jeg gad bare godt se noget målbar empiri på, at det faktisk er et problem over tid. Det er jo for eksempel det samme på fransk og de gæliske sprog, der tæller man også med udgangspunkt i 20. Så måske man skulle undersøge om de har samme oplevelse som professoren her har?

Det er oplagt rent faktisk at lave et større empirisk studie af det, så det håber jeg da bliver sat i værk.


I øvrigt kunne man med samme logik argumentere for en omfattende stavereform, så vores skriftsprog kom til at være mere lydnært end det er nu. Ville det gøre danske børn bedre til at læse? Det tror jeg egentlig måske nok det ville, der er jo en grund til at man i danskundervisningen arbejder med 'børnestavning' som er lydnær stavning, og så først senere begynder at stave efter retskrivningsordbogen.

Edit: Nu har jeg fået overbevist mig selv om at det er en fin idé at gøre det :D Synes dog stadig det er et lidt lille studie at reformere den danske folkeskole på, så håber man får financiering til at lave et større studie af emnet.

[-] DreadPotato@sopuli.xyz 4 points 10 months ago

Det tror jeg egentlig måske nok det ville, der er jo en grund til at man i danskundervisningen arbejder med 'børnestavning' som er lydnær stavning

Min søns stavning er fucking sindsyg, han går i 2. klasse så de bruger det stadig, men det er nær umuligt for mig at læse og forstå hvad han skriver 😅

[-] farsinuce@feddit.dk 4 points 10 months ago

I øvrigt kunne man med samme logik argumentere for en omfattende stavereform, så vores skriftsprog kom til at være mere lydnært end det er nu.

➡️ 🇳🇴 Norsk 🇳🇴 ⬅️

[-] EvilCartyen@feddit.dk 3 points 10 months ago

Udfordringen med en stavereform vil jo til gengæld være, at det gør ældre tekster og litteratur utilgængeligt for alle der lærer den nye retstavning.

[-] farsinuce@feddit.dk 3 points 10 months ago

Ja, sprogændringer er ikke noget, man skal indføre lemfældigt. Det gik eksempelvist ikke så godt med den (daværende) ny kommareform, som er skiftet tilbage til de gamle kommaregler. Så har vi en generation af tidl. elever, der har (mere end normalt) svært ved at sætte komma.

[-] EvilCartyen@feddit.dk 4 points 10 months ago

Vi går simpelthen alt for meget op i kommaer på dansk. Lær børn at sætte pausekomma - job done.

[-] farsinuce@feddit.dk 2 points 10 months ago

"Pausekomma"? Det måtte jeg lige slå op: https://denstoredanske.lex.dk/kommatering

Kaldes åbenbart også logisk-semantisk komma.

[-] ArcticDagger@feddit.dk 1 points 10 months ago

Ja, det ville være fedt, hvis der kunne blive lavet et større studie for jeg er enig i, at det nuværende studie er en kende for småt og kvalitativt. Som du selv nævner, så er der nogle oplagte veje at gå, så jeg krydser fingre for, at der er nogle, der er villige til at kaste penge efter det!

[-] farsinuce@feddit.dk 3 points 10 months ago* (last edited 10 months ago)

Tak for kildehenvisningen. Det giver endelig en god forklaring på hvad en halv/hel "fems" er.

Edit: Ref.: "Uddybning om de mærkelige tal på halv-". Gud, det betyder, at jeg kan bruge tommelfingerreglen for "halvanden" og "halvtredje" på samme måde som "half past one" om klokken på engelsk. Sprog er sjovt.

this post was submitted on 17 Jan 2024
13 points (100.0% liked)

Nyheder

683 readers
27 users here now

For alle nyheder, hvad end de måtte omhandle.

Regler

1. Brug artiklens titel

Titlen på indlæg skal være titlen på nyhedsartiklen der linkes til. Du må dog gerne oversætte titlen hvis den ikke er på dansk, så længe oversættelsen er retvisende. En alternativ titel (fx i tilfælde af clickbait) eller vigtig supplerende information kan angives i kantede parenteser. Fx: "Clickbait titel [Beskrivende titel]". Dette sikrer at titlen på artiklen ikke er misvisende.

2. Brug ikke tekstfeltet ("body")

Link udelukkende til artiklen og brug ikke tekstfeltet ("body" på engelsk). Hvis du vil tilføje noget, så skriv en kommentar. Dette sikrer at debatten foregår fra et neutralt synspunkt der tager udgangspunkt i artiklen, og ikke en bestemt vinkling skrevet i tekstfeltet. Undtagelse: Det er tilladt at dele et referat af en artikel bag betalingsvæg i tekstfeltet.

3. Kun nye artikler

Artikler skal være mindre end en uge gamle. Dette sikrer at artikler faktisk er nyheder.

4. Debat-indlæg og andet skal markeres

Det er tilladt i et begrænset omfang at indlægge artikler der ikke som sådan er nyhedsartikler (fx debat-indlæg), men sådanne artikler skal markeres med [Debat] el. lign. mærkat i titlen af indlægget inden titlen på artiklen. Dette sikrer at brugere er klar over den potentielle højere bias der kommer fra debat-indlæg og sikrer at debat-indlæg ikke bruges til at skubbe en agenda.


Husk også at følge Feddit.dks generelle regler.

founded 2 years ago
MODERATORS