Humøret er egentlig fint, men udmattelsen er total. Der er nu ni dage tilbage af Ramadanen og jeg når vist ikke helt i mål med mit skitsebogsprokekt til min veninde. Samtidig bukker jeg under hver dag efter arbejde og sover til middag, hvilket ikke er noget jeg gør normalt overhovedet. Trods al elendigheden formår jeg alligevel at gå på arbejde hver dag og lave det jeg skal lave, gå hjem, crashe, stå op igen og arbejde på den fjollede bog selvom det på nuværende tidspunkt er ekstremt svært at komme på noget sjovt at skrive eller tegne.
Jeg tror måske jeg ender med at mangle 20 sider når min veninde endelig lander i Danmark, men min plan b er at holde bogen hemmelig hele ugen mens hun er her og forsøge at lave den færdig og give den til hende inden hun skal hjem.
Og derefter vil jeg højtideligt sværge aldrig at gøre sådan noget igen - og jeg kender mig selv godt nok til at vide at jeg nok en dag vil gøre noget lignende igen. Jeg elsker at kaste mig ud i dumme udfordringer som jeg fortryder halvvejs igennem projektet fordi det nakker mig på den ene eller den anden måde. Kan huske engang jeg besluttede mig for at lave 150 squats, 150 burpees, 150 sit ups og 150 et eller andet andet jeg ikke længere kan huske på under 30 minutter og jeg græd på halvvejen og indtil jeg var i mål på 29 minutter.
Kan være jeg skulle prøve at kaste mig over et fitness eventyr efter alt det her. Kunne godt bruge at få rørt de gamle knogler, men nu ser vi hvad det bliver til.
