To dage tilbage af ramadenen. Den her uge har været noget af en følelsesmæssig yoyo-oplevelse. Er sgu lidt underligt både at være pisse glad og hyped og samtidig være helt nede i kulkælderen fordi alting bare bliver ved med at være pisse svært. Synes det er en konstant kamp mellem min indre optimisme og pessimisme om hvem der skal have styringen. Det er nemt at lade pessimismen vinde så derfor vælger jeg at kæmpe for optimismen. Så må folk kalde mig dum og naiv og whatever. Ingen er kommet til det gode ved at sidde og være opgivende og bitter.
Hjælper så heller ikke lige at vi satte Another Year på i går som jeg huskede som værende en mega hyggelig film pga det ældre ægtepar Tom og Gerri, som bare er fantastiske mennesker/figurer. Men man skal sgu ikke se den film hvis man har dag med eksistentiel krise for så lægger man alt for meget mærke til karakteren Mary, der immervæk er den type figur hvis skæbne vi alle håber at undgå. Fuck mand. God film i øvrigt. Anbefaler den til alle. Bare undgå at se den en dag, hvor du er pisse ked af det.
Det gik så også lige op for mig at vi ikke har ret mange feel good film i vores samling. Kan sguda kun se Frøken Nitouche x antal gange før det bliver træls.
Nogen der kender nogle gode feel good film man kunne erhverve sig på DVD eller Bluray? Jeg kunne godt bruge nogle anbefalinger Dx
Jeg tror ramadanen måske forstærker nogle følelser en lille smule da jeg generelt har oplevet træthed og gnavenhed i løbet af måneden, men min tristhed handler om nogle andre ting.
Vil nødig sidde her og have alt for ondt af mig selv når nu andre mennesker har været igennem lang værre ting end mig, men jeg synes godt nok det sidste halvandet års tid har været barskt. Der skete bare rigtig mange dårlige ting sidste år i næsten alle hjørner af min tilværelse og faktisk fra uge til uge det meste af tiden. Karriere, venner og familie - alt og alle gennemgik bare nogle mega svære ting sidste år og jeg selv var så stresset og presset at der er flere måneder af 2024 jeg overhovedet ikke kan huske. Heldigvis var der ikke folk der døde og alt sådan noget, men stadig. Bare et helt år i modvind og så håbede jeg jo lidt at i år ville blive lidt nemmere på nogle områder og nu ser det så ud til at der er nogle ting vi blev sat i sigte som ikke kommer til at ske pga. toldkrigen.
Så jeg har nogle dage hvor jeg bare er mega ked af det over at det skal være så skide svært hele tiden og samtidig er jeg frustreret på mig selv over at jeg ikke er bedre til at håndtere det. Altså, jeg er ikke helt håbløs, for så sad jeg her jo nok ikke ligenu, men ville da ønske at jeg kunne banke hjernen i gang og tænke brugbare tanker i stedet for at forfalde til angst og dommedagssyn nogle gange.
Var ved lægen tidligere på ugen fordi jeg har døjet med nogle fysiske skavanker der er kommet som følge af den enorme stress jeg var under sidste år og de er langsomt ved at gå væk igen. Min læge sagde til mig at kroppen heldigvis er god til at reparere sig selv ovenpå svære tider så den visdom vil jeg bruge i forbindelse med psyken også. Har en masse planer og ideer til ting jeg vil gøre når ramadanen endelig er slut og jeg kan få tanket energien op igen og jeg håber virkelig at det kan være med til at gøre fremtiden lidt mindre træls end den føles ligenu. Kan jo kun lykkes med mit gakkede liv, hvis jeg har ja-hatten på, ikåh? Så ja. Jeg skal bare lige tude af og tage mig sammen igen og det tror jeg nogle feel good film og nogle flere gåture ville kunne hjælpe med!