13
Jeg er altid skeptisk når forskere i andet end sprog udtaler sig om sprog. Jeg vil gerne se deres empiri.
Her er vist nok link til det studie som Morten Misfeldt refererer til: https://forskning.ku.dk/soeg/result/?pure=da%2Fpublications%2Ffrom-theory-to-praxis(011ab9d6-a7b2-446b-b3d6-c72603a6f292).html
Der er ikke umiddelbart nogen hård empiri, men bygger på udtalelser fra lærere og elever. Jeg har dog kun skimmet, så det kan være jeg har misset noget
Tak! Fint at læse kilden, synes egentligt det ser lovende ud, men det skal vel gentages i større målestik før man gør noget drastisk på baggrund af det.
Jeg er meget imod denne ændring, alene af den grund at det lyder svensk...
Jeg synes det ville være godt hvis de skandinaviske sprog lå lidt tættere op ad hinanden, så jeg synes næsten det er positivt :P
Jeg bor selv i Norge, og hvergang jeg kommer til at sige tal på dansk, så ligner de nordmænd et stort spørgsmålstegn. Selvom det ville være svært at sige tal på en ny måde. Så er det meget mere logisk at sige dem som de gør i norge, så jeg ville også støtte den ændring
Så længe det ikke lyder som svensk og tildels heller ikke norsk, så er jeg enig 🤣
Finland er helt uden for kategori ifht. sprog her, de er bare helt fucked. De er så langt væk at de ikke kan reddes.
Edit: men hvorfor skulle det være bedre, at vores sprog minder mere om hinanden? Og hvorfor skal vi minde mere om Sverige/Norge/Finland end f.eks. Tyskland? Der er kulturelt ikke større forskel mellem Danmark og Tyskland end Danmark og Sverige/Norge vil jeg mene.
Finland er helt uden for kategori ifht. sprog her, de er bare helt fucked. De er så langt væk at de ikke kan reddes.
Jeg sagde skandinaviske sprog præcis for at ekskludere finsk.
Og hvorfor skal vi minde mere om Sverige/Norge/Finland end f.eks. Tyskland? Der er kulturelt ikke større forskel mellem Danmark og Tyskland end Danmark og Sverige/Norge vil jeg mene.
Grunden til jeg synes vores sprog bør minde mere om svensk og norsk end f.eks. tysk, er fordi der er en reel chance for gensidig sprogforståelse (begge parter taler sit modersmål og begge parter forstår hinanden). Det er en vigtig ting for mig, fordi jeg ønsker mere skandinavisk samarbejde, rent politisk.
Det kan faktisk godt være du har ret i at vi også minder en del om tyskerne, men det gælder nok kun Nordtyskland. Nordtyskland og Skandinavien er jo protenstantiske samfund (selvom religiøsiteten ikke er så høj), hvilket jeg mener har resulteret i mere ""afslappede"" samfund. Geografisk ligner vi også hinanden. Kun nordmændene og svenskerne har egentlige bjerge, men vi har til gengæld alle masser af kyst. Derfor minder vores geopolitiske interesser om hinanden, og vi burde agere mere som en blok. Men Tyskland er meget mere end blot kysten, og derfor foretrækker jeg Sverige og Norge som partnere, fremfor Tyskland.
Der er kulturelt ikke større forskel mellem Danmark og Tyskland end Danmark og Sverige/Norge vil jeg mene.
Ah der er jeg uenig. Jeg synes vi er meget tættere kulturelt til Norge og Sverige. Men det kommer måske også an på hvor man bor. Man er jo nok tættere på Tyskland hvis man bor i Sønderjylland.
Der er selvfølgelig også stor forskel mellem syd og nord i Sverige, Norge og Tyskland. Men generelt oplever jeg ikke store kulturelle forskelle mellem os (Sjælland for mit vedkommende) og det sydlige Norge/Sverige og nordlige Tyskland.
Prøv at rejse rundt i Tyskland kun med et kreditkort som betalingsmiddel og se, hvad der sker :)
Jeg rejser en del i Tyskland pga. arbejde, og ja der er nogle steder kort ikke kan bruges. Men det er efterhånden normen at det faktisk kan bruges, hvis man ikke har andet. De foretrækker bare kontant og lader ofte som om de ikke kan tage kort (eller automaten er nede). Hvis man insisterer kan de som regel godt lige pludselig.
Jeg vil sige, at det nok kun er de mindste lokale steder der ikke bare tager imod kort med det samme. Alle steder jeg umiddelbart færdes i Tyskland er kort aldrig et problem.
Det anser jeg dog ikke som en større kulturel forskel end man kan møde i Sverige og Norge. Begge steder har f.eks. en markant mere restriktiv politik ifht. alkohol-salg, som er meget langt fra dansk kultur.
Tak for et uddybet svar på min ellers let ironiske kommentar.
Hvis man insisterer kan de som regel godt lige pludselig.
Tak, det er skrevet bag øret.
Jeg vil sige, at det nok kun er de mindste lokale steder der ikke bare tager imod kort med det samme.
OK. Har oplevet det på et befærdet (tysker)turiststed nær Harzen og på en hotelrestaurant i anden sammenhæng, at de udelukkende tog imod kontanter. Ganske urelateret mindes jeg også for år tilbage, en Taxa-tur vest for London, hvor chaufføren "tog imod kreditkort" ved, at han modtog kortet i hånden, ringede til sin central og læste alle tallene op. Men det er en anden historie. Kørte kun med Uber herefter.
Mit indtryk har været, at de af vores nabolande, som er relativt mere konservativt anlagte (e.g. Tyskland, England), er præget af mere konservative værdier. Mens jeg har oplevet mere progressive mindsets, om man vil, hos de nordmænd, svenskere og finere, jeg har mødt.
Mit indtryk har været, at de af vores nabolande, som er relativt mere konservativt anlagte (e.g. Tyskland, England), er præget af mere konservative værdier. Mens jeg har oplevet mere progressive mindsets, om man vil, hos de nordmænd, svenskere og finere, jeg har mødt.
Jeg møder godt nok primært tyskere i "officielle situationer", da jeg jo er på arbejde, og der mærker jeg det ikke så meget. Men der er selvfølgelig også en professionel distance når man er på arbejde, så det kan være det maskerer det ifht. mere frie sociale interaktioner.
Min pointe var også mest, at vi har lige nemt med at begå os blandt svenskere, nordmænd og tyskere.
Min pointe var også mest, at vi har lige nemt med at begå os blandt svenskere, nordmænd og tyskere.
OK, du får ret. Men også kun fordi, jeg har haft tysk i skolen.
Vi ændrede kun navnene på de tocifrede tal, så de blev logiske i forhold til positionssystemet. De ’nye’ tal kaldte vi for matematiske tal.
De tocifrede tal skulle nu læses fra venstre mod højre, så 11 kom til at hedde en-ti-en, 17 en-ti-syv, 25 totifem, 57 femtisyv på samme måde, som man tidligere skrev tallene på checks.
Femtisyv er både lettere at forstå og mere intuitiv tale. Det er jeg tooghalvfems procent sikker på.
Det giver god mening at ændre det. Vores gamle talnavne er baseret på en gammel måde at tælle på.
Tallene halvtreds, tres, halvfjerds, firs og halvfems er de forkortede former af henholdsvis halvtredsindstyve, tresindstyve, halvfjerdsindstyve, firsindstyve og halvfemsindstyve. De ender alle på -sindstyve der består af sinde, der betyder 'gange', og tyve. Der er altså i alle disse tal tale om en sneseberegning hvor et tal ganges med tyve.
Vi tæller ikke på den slags mere, så der er ingen grund til at tallene har de navne.
Vi tæller slet ikke når vi bruger tal i talesproget. Ord er tegn - deres etymologi har ikke nogen indvirkning på hvordan de processeres i hjernen. Lidt ligesom at du ikke tænker over at præpositionen 'hos' kommer fra 'hus' - det er en historisk kuriositet, ikke andet.
Men det samme gør sig vel ikke gældende for et menneske, der endnu ikke robust har lært talsystemet - for eksempel, et barn? Selvfølgelig kan man lære et talsystem, der kun består af symboler uden nogen som helst forbindelse til hinanden, men det må da være lettere at lære et talsystem, hvor man kan ræsonnere sig frem til at en-ti-fem er større end en-ti-tre, fordi tre < fem?
Det baserer jeg udelukkende på mine egne fine fornemmelser, men jeg vil elske at læse om noget forskning på området!
men det må da være lettere at lære et talsystem, hvor man kan ræsonnere sig frem til at en-ti-fem er større end en-ti-tre, fordi tre < fem?
Jamen det er jo spørgsmålet, og jeg er ikke sikker på svaret er så klart. Når det kommer til dansk fonologi, for eksempel, er den temmeligt kompliceret og danske børn lærer at tale med lidt forsinkelse ift. børn der taler sprog med mindre kompliceret fonologi. Men det retter sig med tiden. Det kan jo sagtens være det samme er tilfældet her.
Men bevares, hvis man i pædagogisk øjemed har lyst til at sige en-ti-fem i steder for femten så skal man da bare gør det. Jeg gad bare godt se noget målbar empiri på, at det faktisk er et problem over tid. Det er jo for eksempel det samme på fransk og de gæliske sprog, der tæller man også med udgangspunkt i 20. Så måske man skulle undersøge om de har samme oplevelse som professoren her har?
Det er oplagt rent faktisk at lave et større empirisk studie af det, så det håber jeg da bliver sat i værk.
I øvrigt kunne man med samme logik argumentere for en omfattende stavereform, så vores skriftsprog kom til at være mere lydnært end det er nu. Ville det gøre danske børn bedre til at læse? Det tror jeg egentlig måske nok det ville, der er jo en grund til at man i danskundervisningen arbejder med 'børnestavning' som er lydnær stavning, og så først senere begynder at stave efter retskrivningsordbogen.
Edit: Nu har jeg fået overbevist mig selv om at det er en fin idé at gøre det :D Synes dog stadig det er et lidt lille studie at reformere den danske folkeskole på, så håber man får financiering til at lave et større studie af emnet.
I øvrigt kunne man med samme logik argumentere for en omfattende stavereform, så vores skriftsprog kom til at være mere lydnært end det er nu.
➡️ 🇳🇴 Norsk 🇳🇴 ⬅️
Udfordringen med en stavereform vil jo til gengæld være, at det gør ældre tekster og litteratur utilgængeligt for alle der lærer den nye retstavning.
Ja, sprogændringer er ikke noget, man skal indføre lemfældigt. Det gik eksempelvist ikke så godt med den (daværende) ny kommareform, som er skiftet tilbage til de gamle kommaregler. Så har vi en generation af tidl. elever, der har (mere end normalt) svært ved at sætte komma.
Vi går simpelthen alt for meget op i kommaer på dansk. Lær børn at sætte pausekomma - job done.
"Pausekomma"? Det måtte jeg lige slå op: https://denstoredanske.lex.dk/kommatering
Kaldes åbenbart også logisk-semantisk komma.
Det tror jeg egentlig måske nok det ville, der er jo en grund til at man i danskundervisningen arbejder med 'børnestavning' som er lydnær stavning
Min søns stavning er fucking sindsyg, han går i 2. klasse så de bruger det stadig, men det er nær umuligt for mig at læse og forstå hvad han skriver 😅
Ja, det ville være fedt, hvis der kunne blive lavet et større studie for jeg er enig i, at det nuværende studie er en kende for småt og kvalitativt. Som du selv nævner, så er der nogle oplagte veje at gå, så jeg krydser fingre for, at der er nogle, der er villige til at kaste penge efter det!
Tak for kildehenvisningen. Det giver endelig en god forklaring på hvad en halv/hel "fems" er.
Edit: Ref.: "Uddybning om de mærkelige tal på halv-". Gud, det betyder, at jeg kan bruge tommelfingerreglen for "halvanden" og "halvtredje" på samme måde som "half past one" om klokken på engelsk. Sprog er sjovt.
this post was submitted on 17 Jan 2024
13 points (100.0% liked)
Nyheder
683 readers
27 users here now
For alle nyheder, hvad end de måtte omhandle.
Regler
1. Brug artiklens titel
Titlen på indlæg skal være titlen på nyhedsartiklen der linkes til. Du må dog gerne oversætte titlen hvis den ikke er på dansk, så længe oversættelsen er retvisende. En alternativ titel (fx i tilfælde af clickbait) eller vigtig supplerende information kan angives i kantede parenteser. Fx: "Clickbait titel [Beskrivende titel]". Dette sikrer at titlen på artiklen ikke er misvisende.
2. Brug ikke tekstfeltet ("body")
Link udelukkende til artiklen og brug ikke tekstfeltet ("body" på engelsk). Hvis du vil tilføje noget, så skriv en kommentar. Dette sikrer at debatten foregår fra et neutralt synspunkt der tager udgangspunkt i artiklen, og ikke en bestemt vinkling skrevet i tekstfeltet. Undtagelse: Det er tilladt at dele et referat af en artikel bag betalingsvæg i tekstfeltet.
3. Kun nye artikler
Artikler skal være mindre end en uge gamle. Dette sikrer at artikler faktisk er nyheder.
4. Debat-indlæg og andet skal markeres
Det er tilladt i et begrænset omfang at indlægge artikler der ikke som sådan er nyhedsartikler (fx debat-indlæg), men sådanne artikler skal markeres med [Debat] el. lign. mærkat i titlen af indlægget inden titlen på artiklen. Dette sikrer at brugere er klar over den potentielle højere bias der kommer fra debat-indlæg og sikrer at debat-indlæg ikke bruges til at skubbe en agenda.
Husk også at følge Feddit.dks generelle regler.
founded 2 years ago
MODERATORS