Citater fra artiklen:
“En gennemsnitlig dansk teenager er online godt 6 timer om dagen.”
“I 2019 var det ti procent af alle amerikanske teenagere, der ikke havde mødtes med en ven ansigt til ansigt i en måned. I en måned.”
“Jonathan Haidt, der er professor i socialpsykologi på New York University, skrev i en artikel fra februar 2023, “at sociale medier er en afgørende årsag til mistrivsel blandt piger”. Ligeledes i USA har Facebooks (nu Metas) tidligere produktchef Frances Haugen lækket interne dokumenter, der viser, at særligt Instagram kan have en negativ effekt på teenagepigers kropsopfattelse.”
““Smartphones og sociale medier ødelægger børns mentale helbred.” Sådan lød en af konklusionerne fra et amerikansk forskningsprojekt. Tendensen er den samme, uanset hvor du kigger hen i verden. Se på Frankrig, USA, Danmark, Storbritannien, og du ser det samme. En del peger på, at flere unges mentale helbred kollapser – og begyndelsen på kollapset kan spores tilbage til det tidspunkt, da det blev normalt, ja nærmest obligatorisk, at have en mobiltelefon.”
Synes artiklen er lidt for doom agtig. Det er selvfølgelig også præmissen for artiklen, at indholdet på mobiler og tablets har negativ påvirkning på unge mennesker. Jeg tror debatten ville nå et højere niveau hvis man tillod flere nuancer og mindre sort-hvid tænkning. bevares, jeg er selv kraftigt modstander af at mine unger skulle have adgang til en ubegrænset smartphone. Hvor svært kan det være bare at give ungerne en dump phone, eller at kraftigt begrænse en smartphone, så den kun kan ring og smse? Heldigvis er ungernes skole mobil- og smartwatch fri. Ind til videre har ingen af mine børn haft en smartphone eller en tablet ( ud over en kraftigt begrænset ipad udleveret af skolen ). Det er værd at bemærke, at min store datter da hun startede i skole, selv og helt upåvirket af mig, kom og sagde at hun synes at mobiltelefonerne havde negativ indvirkning på de større børn. Hun havde bemærket at de jo bare sad eller stod med deres telefoner, uden at snakke sammen. Hun blev glad da forbuddet mod telefoner blev indført.
Håber forældrene i mine børns klasser er nogenlunde enige om at ungerne ikke har brug for en mobiltelefon for at have et godt liv. Måske tværtimod.